Når morgenmaden smager endnu bedre

Ungerne blev fodret af derhjemme, men nåede du overhovedet at tænke på dig selv? Kig ind til en frisklavet kop kaffe. Nå ja, og måske lidt velduftende og sprødt bagværk frisk fra ovnen? Eller er det din tur til at have morgenbrød med til kollegerne? 

Er du sulten?

Til enhver sult ...

Frisklavet kaffe

Kaffe er en videnskab i sig selv. Hvordan bønnerne er ristet er ikke uvæsentligt, vandet skal opvarmes til den helt rigtige temperatur og tilføjer du mælkeskum, skal det have den helt rigtige fedme og konsistens. Er du mere til varm kakao og the så har vi naturligvis også det.

Du kan vælge i mellem sort kaffe, cappuccino, kaffe med mælk, caffe Latte, espresso, espresso macchiato, choco kaffe, varm kakao og the.

Find den nærmeste kaffe, kakao og the her

Vis alle Skjul

Brød

Vi er vilde med godt brød. Vi bruger derfor de bedste råvarer, vi kan få fingrene i. Den bedste surdej, de saftigste kerner og det fineste mel. Vores morgenbrød og rundstykker er langtidshævede, bagt på surdej og kommer altid frisk fra ovnen. Og så tilbyder vi naturligvis også et bredt udvalg af lækre wienerbrød og kager, hvis du nu skulle være lækkersulten…

Vis alle Skjul

Frisklavede smoothies, shakes og iskaffe

Skal du bruge noget sundt og frisk? Noget vanedannende som smager så fuglene kvidrer... Så prøv en af vores 5 forskellige smoothies:

Mango, ananas og æble
Hindbær, banan og æble
Jordbær, hyldeblomst og æble
Jordbær, hindbær, mynte og æble 
Spinat og ananas 

Shakes

Elsker du også milkshake? Med lidt god vilje kan man kalde vores milkshakes en smoothie i en lidt syndig udgave. Vi har 4 forskellige shakes lavet med cremet vaniljemælk:

Jordbær og banan
Hindbær og blåbær
Jordbær, hindbær og mynte

Forfriskende iskaffe og frappé

Er du kaffe trængende, men solen skinner fra en skyfri himmel? Så prøv én af vores to forfriskende iskaffe:

Iskaffe karamel: Koldbrygget kaffe, sødmælk, saltet karamelsauce og -sirup

Iskaffe choko/lakrids: Koldbrygget kaffe med lakrids, sødmælk, chokoladesauce og -sirup. 

Frappe: cremet shake med smag af chokolade eller kaffe

Og du bestemmer selv om du vil have flødeskum på toppen.

Find den nærmeste smoothie her

Vis alle Skjul

Bagel med æg og bacon

Bagelen er brødet med hullet i midten. Den karakteristiske lidt seje konsistens skyldes, at dejen dyppes i kogende vand før bagning. Man skal ikke pille for meget ved en klassiker. Så i vores breakfast bagels finder du bacon, omelet, cheddar ost og en smule ketchup. Der er meget få ting, der komplimenterer hinanden så godt. Start dagen med vores breakfast bagel, så kan det kun blive en god dag.

Vis alle Skjul

Skyr

Få en sund start på dagen. Vores økologiske skyr er rørt forsigtigt og lagt på en bund af syltede hindbær med honning. Du kan også vælge den med syltede rabarber og honning. På toppen sprød granola af kerne og nødder. En god start på dagen uden for meget sukker.

Find den nærmeste skyr her

Vis alle Skjul

Havre chiagrød

Der er generelt en masse sunde fordele ved at spise chiafrø. Ud over at holde dit blodsukker stabilt, så du føler dig mæt i lang tid ad gangen, styrker de små brune frø også dit immunforsvar og hæmmer inflammationer i kroppen. Tilmed har chiafrøene et tårnhøjt indhold af kostfibre og Omega -3-fedtsyrer. 

Hop med på 'chia-bølgen' og prøv vores variant lavet med havremælk og en mango kompot med nødder drysset på toppen.

 

Vis alle Skjul

Koldpressede juice og shots 

Skal du have noget mere enkelt? Så prøv vores koldpressede juice, hvor vi udelukkende anvender frisk frugt og grønt, som giver et hurtigt, dagligt tilskud af mange af de gode ting, kroppen og sindet har brug for.

Det er ikke svært. Du kunne gøre det selv – men hvem har tid i dag? Vi har gjort det for dig. Vi har skyllet, skrællet og koldpresset frugt og grønsager og har hældt vitaminer, mineraler og hele molevitten på flaske, sådan – klar til dig.

Koldpressede juice

Her kan du vælge i mellem æble, jordbær og ingefær, appelsin, gulerod og appelsin 

Shots

Her kan du vælge i mellem æble og ingefær, rødbede og ingefær, chili og ingefær 

Find de nærmeste juice/shots her

Vis alle Skjul

Frugt og gulerødder

Vi ved, det kan være svært at gå forbi farvestrålende slikposer og fristende kager. Vi har et sundt og knasende alternativ, når blodsukkeret er lavt, og du bare lige har lyst til et eller andet at snack’e på. Du finder vores frugt og gulerødder skåret i mundrette stykker på køl, så det altid er lækkert og sprødt at tage med.   

Find de nærmeste frugter og gulerødder her

Vis alle Skjul